PrinsesseSko |
Startside |
TILBUD og Udsalg |
Prinsessesko |
Prinsessekjoler |
Køb og Kontakt |
Sidste nyt |
Projekter |
Service/B2B |
Links |
Om os |
Medarbejdere |
English |
Butikken for de små og lidt større prinsesser |
Prototypen på vores logo, ja det skulle jo nærmest være selvforklarende.
|
Om os — Firmaprofil |
Historien kort fortalt: Firmaet PrinsesseSko blev etableret i 2007 med det oprindelige formål at tilvejebringe ”rigtige” prinsessesko til de kære små prinsesser. (Vi har selv to af slagsen—Louise (årgang 2000) og Christina (årgang 2001.))
Efter tidligere at have set og draget erfaring med nogle af den slags ”prinsessesko”, man kan købe i diverse børne- og legetøjsbutikker, var konklusionen klar. De var ikke til præsentabelt brug, ikke særlig holdbare og i længden ikke gode for et par små aktive prinsessefødder. Hård kulørt plastik, lidt fjer og andet løst pynt som hurtigt falder af — jo, bevares, det kan til nød nok gå en times tid til leg eller fastelavn, men vi mente der burde være pænere og mere holdbare alternativer, der også kunne anvendes til pænt brug.
I 2005 havde vi under en rejse i udlandet fundet og købt tre par børnesko/sandaler med lidt hæl. Børnene var umanerligt glade for dem og har brugt dem jævnligt (og livligt) i 2½ år uden at de er gået i stykker. De var et par numre for store, da vi købte dem, men det var, hvad vi kunne få på daværende tidspunkt. Det har så bare betydet, at de har haft glæde af dem i længere tid, faktisk tre år efterhånden (medio 2008), men nu er det også slut. Børnenes sko har ved flere lejligheder bevirket kommentarer og spørgsmål om, hvor de sko dog kom fra, og om vi ikke kunne skaffe nogen magen til. Det kunne vi så desværre ikke dengang.
Efter nogen tids overvejelse affødte det så i sensommeren 2007 en beslutning om at forsøge at skaffe og/eller få designet og fremstillet nogle præsentable kvalitets-prinsessesko i stil med dem vi havde hjembragt — og så se om der var et marked for det. De oprindelige sko var udgået af produktion, så vi måtte på jagt efter leverandører og nye fabrikanter, så vi kunne komme videre.
Og ja, det er så det projekt, vi har gang i her, men da man nok ikke kan få en forretning til at løbe rundt ved udelukkende at sælge prinsessesko, besluttede vi at udvide sortimentet til også at omfatte mere stilfuldt prinsessetøj og -kjoler samt evt. mere gængse ting og tøj til piger/børn — men gerne lidt ud over det sædvanlige.
Kontaktede vi revisorer, advokater og anden sagkundskab inden vi tog beslutningen om at starte? Nej! Havde vi gjort det, så havde vi måske aldrig kastet os ud i dette her foretagende. Når man imidlertid allerede er stået til søs, ja, så bliver man jo nødt til at finde ud af det på bedste vis, tænke sig om og lære hen ad vejen. Også sagt med en gammel talemåde ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde.”
At vi missede julehandlen 2007, var måske forudsigeligt, da det faktisk tager længere tid at få fremstillet/fundet og bestilt de ”rette” varer og også lige få en forretning med hjemmeside og webshop op at stå. Og når det skal gøres fra bunden uden nævneværdige forkundskaber i hjemmesidefremstilling, i den ellers sparsomme fritid, når børnene er aktiveret andetsteds eller lagt i seng, ja så går det kun fremad i små skridt. Vi har dog med årsskiftet 2007/08 så småt fået fremstillet og fremskaffet en mindre beholdning af et begrænset udvalg af sko og kjoler mv., som vi så må se, om der er interesse for. Vi kunne selvfølgelig have købt os til hjemmesidedesign og det hele, men vi ville godt lige se om interessen var der, inden vi gik videre.
Som tiden er gået, er det glædeligt at se, at der er kommet flere og flere besøgende til vores hjemmesider. Som det dog nok skal være, er de fleste på kort visit. Nogle ser sig grundigt om, og enkelte er naturligvis konkurrenter, men de (I) er selvfølgelig også velkomne. Målet var at få forretningen etableret og bygget op i løbet af et år, hvilket må siges at være nået.
|
Telefon: +45 87 540 300 / +45 26 299 300 E-mail: Info@PrinsesseSko.dk |
De første tre par sko. |
Fødder skal pusses og nusses, og passes og plejes, hele livet. En smuk, sund og luftig indpakning er derfor også på sin plads når lejligheden byder sig.
—————————
Ikke for at virke moraliserende, men nedenstående er blot et par udpluk af tanker og gode råd, som man kan overveje eller forkaste.
Et stilfuldt ydre fordrer et lignende indre, og ikke omvendt—men afføder det ofte. Så ganske kan man optræde, men hvis følelsen er tom, når skuespillet er forbi, ja så er det tid til at lægge sig bi.
Sørg altid for at drage omsorg for dine børns tryghed og velbefindende og styrk deres personlighed. Materielle gaver alene giver sjældent ægte varme eller sand glæde. Men givet og fulgt op med et varmt hjerte, vil en dejlig gave også have indre og varig værdi. Det første par rigtige prinsessesko vil kunne vare hele livet, idet minderne om de lykkelige stunder i ens barndom ubevidst varer evigt.
Køber du prinsessesko, så vil du videre gøre dig selv og dit barn en stor tjeneste ved at lære det at bære såvel prinsessesko og en matchende kjole med stil og værdighed. At barnet kaster smukke ting i grams, vil være synd og sjældent vække anerkendelse …. Men ……der skal også være rig plads til fantasi og egen leg, når man er en lille prinsesse! Om ting kastes i grams eller ikke, vil ofte være et spørgsmål om opfattelsen af den aktuelle situation. Vi mener dog, at hovedparten af vores varer her på PrinsesseSko altid bør bæres med værdighed. Ellers skal man nok se sig om efter prinsessesko og -tøj til udklædning og leg. |